theater spot light with smoke against grunge wall

Studenterrevyen 2012 – Halalflæsk

To drenge så unge, men de skal nok med tiden blive tunge

Årets Instruktørpar er unge – nogen ville måske drille og sige lidt som et par drenge, ej spor tunge.

Det er så sandt som det er sagt. Her skal ej holdes tand for tunge.

Sandheder, de skal siges, højt og klart.

Det er et jubilæumsår, og det har det unge instruktørpar; Martin Ahlehuus og Timmy Lundberg, sandt at sige gjort et stort nummer ud af.

Det er 50 år siden man spillede “Gris på gaflen”, og samtidig er det ti år siden Kapelmester Kim Preuthun, blev optaget i foreningen. Derfor blev Kim Preuthun inviteret på en inspirationstur af de to instruktører, således at der kunne tænkes store tanker, om det store jubilæumsår. Der var rig inspirationsmulighed, da hele seancen foregik i Klint, blot et stenkast fra “Dirch Passers sommerhus”. De to instruktører så kort forinden filmen; “Dirch”, og var efter denne oplevelse inspireret til at kaste sig ud i revygenren igen.

To dage efter ringede telefonen, og der var bud efter dem; ikke som skuespillere som tidligere, men som tekstforfattere nok en gang, og som noget nyt; som instruktører. Det kunne de hverken sige nej eller måske til, der kunne kun siges ; Jo, tak. Sandheden den skal man jo som bekendt høre fra børn og fulde folk. Fulde, det er de ikke. Jo fulde af gode ideer, holdninger og massere af gå-på-mod. Børn er de hellere ej, men dog som tidligere antydet; drenge.

 

De er som bekendt begge gamle kendinge i Studenterrevyens sammenhæng, så helt grønne er de altså ikke, selvom forestillingen ganske vidst igen skal spilles i Grøndalcenteret, på Folketeaterets lille scene. Folkeligt skal det nok blive, lover de. Revy er for folke,t mener de. Betyder det vi vil få en plat forestilling at se, med leflen for “laveste fællesnævner”?

 

Bestemt nej. Men så for den “højeste fællesnævner”? Revy handler om at ville være med til, at kunne grine af sig selv. Om at være med på, at stå ved sig selv, som menneske, på godt og ondt. Højeste fællesnævner er med andre ord selvironi, i modsætning til den laveste fællesnævner, hvor vi blot griner af alle de andre.

Der skal ikke være noget dem og os, i nogen som helst henseender. Der skal være et rungende vi, et vi som folk, et vi som danskere. Ses vi?

 

Martin Ahlehuus(f.1984);

Kom Nu Inger m.Kim Preuthun (musikalsk satirisk trio; tekstforfatter, instrukør, skuespiller)

Kongelige Mayestaits Acteurs/Studenterrevyen(Tekstforfatter; 2005-nu, Skuespiller 2007,2009)

Revyforfatter(Espergærderevyen(tekstforfatter + skuespiller) 2008, Græstedrevyen 2008, Århusrevyen 2010, Gillelejerevyen 2011, Stjernenykkerrevyen 2008-nu)

Profillærerstuderende ved Frederiksberg Seminarium

Har studeret skuespil ved; Anne Grethe Bjarup-Riis, Jacob Weble, Finn Storgaard/Lotte Horne

 

Timmy Lundberg(f.1985);

Tro, Håb & Kærlighed m. Kim Preuthun(Vise/salme-koncert med trioen “Sangen Har Vinger”)

Kongelige Mayestaits Acteurs/Studentterrevyen (Skuespiller 2007,2008)

Underholdningssanger hos bl.a. Socialdemokraterne, Odd Fellow, Anonyme Alkoholikere

Frafalden Stud. Theol., Københavns Universitet(Visse eksaminer herfra)

Studerer faget Kristendom, Kultur & Kommunikation(3K) v. Den Danske Diakonissestiftelse

Har studeret sang ved: Bo Nandfred, Tove Hyldgaard

Har studeret skuespil ved: Jacob Weble, Line Kruse

theater-432045_1920

Modtag påmindelse på mail

Mød os på de sociale medier