Jeg hedder Marcus Langebeck, 27 år gammel, født og opvokset på Amager hvor jeg stadig bor.

Jeg har beskæftiget mig med teaterkunsten siden en alder af 11 hvor jeg for første gang står på scenen i en større setup i rollen som Jim i skatteøen. I en alder af 13 kaster jeg mig over musikfaget som bliver en stor del af min verden og mit liv med koncertoptrædender på alt fra stengade30 til Plænen i Tivoli – altså både små og store scener.

Jeg har læst i 2 år på Københavns Film & teaterskole hvor jeg har udviklet en masse skuespiller teknikker, haft et hav af forestillinger ifb. med uddannelsen.

Derudover har jeg medvirket i en masse kortfilm, musik videoer og ikke mindst spillet med i Oliver Twist på Musikteatret som var opsat af den danske scenekunst skole.

Og nu føler jeg mig klar til endnu et eventyr, nemlig som instruktør. Jeg arbejder meget med improteater da jeg mener at det her er du som skuespiller har de bedste forudsætninger for at udvikle og skabe – og det er også sådan vi vil arbejde på dette projekt.

Vi skaber et univers som bliver stærkere og stærkere jo mere vi improer os i universet, og derefter vil tekster, sange m.m blive kastet ind i universet hvor de passer bedst og til sidst står vi med en fuld forestilling, skabt af jeg og skuespillerne selv – så derfor arbejder vi ikke med et manuskript, men vi bruger teaterkunsten til at skabe præcis de ting vi gerne vil have frem, på den måde som jeg og skuespillerne angriber de forskellige emner.

Jeg ser meget frem til at vise jer Studenterrevyen Ala Marcus Langebeck, 2018.